Kvindernes Kordag
Lørdag d. 11. april 2026 kl. 10 – 17

Velkommen til en munter og varieret kordag for kvindestemmer i et af Københavns mest levende og alsidige koncerthuse.
Kvindernes Kordag ledes af dirigent, pianist og arrangør Ole Jørgensen, som medbringer en varieret håndfuld korsatser af både rytmisk, populærmusikalsk og let klassisk karakter.
KoncertKirken er en tidligere by-kirke som er omdannet til koncerthus. Her optræder anerkendte ensembler og salen bruges ofte til professionelle lydoptagelser, pga. den fremragende akustik. Rummet har en dejlig atmosfære og er som skabt til korsang.

“I dag har været en fantastisk dag i korsang.dk- regi😍🎶 90 skønne sangere har øvet og fremført dejlige sange under kyndig, professionel og inspirerende ledelse af Ole Jørgensen🎶😀👍 1000 tak for en skøn dag🎶😀🎶😀 Ser frem til kommende arrangementer👍” – Susanne Klitt (Syng i KoncertKirken 2019)
Ole Jørgensen
Ole er uddannet fra Malmö Musikhögskola, Aarhus Universitet og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han er dirigent for Den Danske Sinfonietta, diverse kor i hovedstadsområdet og arrangerer både kor- og orkestermusik. Han er stifter af Københavns Korfestival og instruktør ved diverse korstævner og ugekurser.
Repertoire
Glæd dig til et varieret repertoire af håndplukkede sange og populære klassikere i helt nye kvindekor-arrangementer af Ole Jørgensen. Korsatserne er iørefaldende, sangbare og kan læres indenfor tidsrammen, således vi hurtigt kommer i gang med at arbejde musikalsk og synge sammen.
Hvem er deltage?
– Kvindernes Kordag er for alle sopraner og alter med kor-erfaring på almindeligt niveau.
– Det forventes, at du synger rent med din stemmegruppe.
– Decideret nodelæsning er ikke en forudsætning, men vi orienterer os efter noder.
Hvis du mangler kor-erfaring eller er i tvivl om din sangstemme, bedes du ringe til mig (Ole) på telefon 51 94 79 22. Jeg står til rådighed og vil gerne vejlede dig.
Stemmegrupper
Vælg den gruppe, hvor din sangstemme befinder sig bedst.

Til sopraner om valg af Sopran 1 eller Sopran 2
Det handler ikke kun om, hvorvidt du kan nå de høje toner. Det handler om, i hvilket toneområde din stemme klinger bedst – din tessitura.
Hvis din stemme bliver anstrengt eller mister klang på de højere toner, så vælg Sopran 2. Det er en vigtig stemmegruppe, som er afgørende for korets skønhed. Jeg giver altid Sopran 2 spændende, smukke og sangbare linjer i mine satser.

“En vidunderlig dag med sang, grin og dejligt gensyn med sangere, man tidligere har sunget sammen med 🎶🎵❤️ Jeg ser frem til kommende arrangementer og anbefaler alle, der holder af korsang, til at holde øje med hvad der sker på korsang.dk 🎶” – Lene Scharff (Syng i KoncertKirken 2019)
Program – Kvindernes Kordag d. 11. april 2026
- Kl 9:30 åbner dørene til KoncertKirken. Nodehæfterne uddeles og I kan udvælge jeres pladser og nyde stemningen, inden det hele går i gang.
- Kl 10 er der opvarmning og Ole præsenterer musikken vi skal arbejde med.
Herefter går kor-arbejdet i gang. - Undervejs passende pauser og en frokostpause. Der kan købes kaffe og te til billige priser i KoncertKirkens bar. Du må også gerne har forsyninger med hjemmefra.
- Vi slutter med en festlig eftermiddagskoncert kl 16:30. Du er velkommen til at invitere venner, familie til koncerten og nyde dagens efterklang i KoncertKirkens bar.
Adresse
KoncertKirken
Blågårds Plads 6A
2200 København N
Kort: Google maps .
Deltagergebyr
– modtager af korsang.dk’s nyhedsbrev: kr. 449,-
– ikke-abonnent kr. 599,- (du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her og få rabat)
Tryg tilmelding med fortrydelsesret
Du kan frit melde afbud og få deltagergebyret retur helt frem til 48 timer før stævnestart. Så tilmeld dig trygt, for at sikre en plads til Kvindernes Kordag 2026.
Transport til KoncertKirken
Der er godt 10 minutters gå-afstand til KoncertKirken fra Nørreport Station eller Forum Metrostation. Hvis du vælger at tage bilen hele vejen ind, så findes der f.eks “Det grønne parkeringshus” i nærheden. Der er mange ensrettede gader lige omkring KoncertKirken, men man kan være heldig at finde p-plads i en af gaderne.
Kort: Google maps .
