Aktuelle korstævner


Nytårskor på Tisvilde Højskole – 5.-7. januar 2024 – med Kim Glies Nandfred
Kor-weekendophold. Syng det nye år ind med nytårs- og årstidssange på Tisvilde Højskole. Alle med nogen eller megen korerfaring er velkomne på kurset. Du vil have mulighed for at udvikle din sangteknik, musikalitet og samtidig møde nye mennesker med en fælles passion for sang og musik. Højdepunktet på kurset bliver vores medvirken i Søborg Kirke ved højmessen, søndag den 7. januar.
Arrangør: Tisvilde Højskole. Læs mere her

Askov 2024 – et skarpt klassisk korstævne med Tobias Walenciak (12.01.2024 )
På dette stævne ligger programmet på et ret højt niveau både nodemæssigt, klangligt og musikalsk. Dette stævne henvender sig derfor til korsangere, der er vant til at synge i et kor med det niveau. Det forventes til dette stævne, at du har forberedt dig godt på din stemme inden stævnestart. Det er derfor nødvendigt, at de der tilmelder sig har et godt nodekendskab og en trænet sangstemme, og er i stand til dels at forberede sig grundigt og indstudere hjemmefra. Arrangør: Kor72. Læs mere her.

Barbershop x 2 i Aarhus – 19-20 januar 2024
Velkommen til Barbershop x 2 med Jonas Rasmussen og Søren Kronsgaard Detlefsen. Der vil være fart over feltet når Jonas og Søren sætter gang i sangstemmerne. Barbershop er en helt speciel måde at synge og tænke på, og i to grupper vil vi indstudere barbershoprepertoire for hhv. herre- og damestemmer. Der bliver også tid til et fælles nummer.
Arrangeres af Kor72. Læs mere her.

Op for pop og krop (rytmisk kor) – 26.-28. januar 2024 – med Janne Wind
Kor-weekendophold på Tisvilde Højskole. Tag med på en hyperswingende korweekend med en af Danmarks største, rytmiske korkapaciteter: Janne Wind. Det bliver et sandt overflødighedshorn af lækre, poppede numre i flerstemmige korarrangementer. Vi skal synge store verdenshits, samt noget af det bedste fra den aktuelle, danske popscene, bl.a. Andreas Odbjerg. Dertil også numre fra Janne Winds moderne salmeprojekt, PopSalmer.
Arrangør: Tisvilde Højskole. Læs mere her

Rytmisk internatstævne i Askov med Tine Fris-Ronsfeld – 2-4 februar 2024
Kom og vær med når vi folder sange og stemmer ud og fordyber os i smukke og til tider komplekse arrangementer af nyere sange for rytmisk kor. Vi skal synge den dramatiske ballade Winter af Tori Amos samt 1-2 andre af Tine Fris-Ronsfelds a cappella-arrangementer. Vi skal arbejde med groove, klang, dynamik og frasering og leve os ind i musikken, så den kryber ind under huden på os. Derudover skal vi synge Tines kor-arrangement af den nye fællessangsklassiker Fortabt er jeg stadig.
Arrangeres af Kor72. Læs mere her.

Nytårskoncert-stævne med Den Danske Sinfonietta – 3-4 februar i København
Champagneboblerne springer, når Kor72 inviterer jer til at deltage i et nytårskoncert-stævne i København. Stævnekoret øver lørdag og i løbet af søndag støder Den Danske Sinfonietta til. Sammen øver vi til en farverig nytårskoncert i koncertsalen på Sankt Annæ Sangskole. Ole Jørgensen er instruktør og sammensætter et varieret og iørefaldende program med vægt på festlige, populære hits. Koncertbilletter á 100 kr kan købes her.
Arrangeres af Kor72. Læs mere om at deltage som korsanger her.

Nutidens Jazztoner med Jakob Høgsbro – 2. marts 2024 i Odense
Kor72 glæder sig til igen at udforske jazztoner med Jakob Høgsbro, som til dette endagskorstævne vil tage koristerne med i nutidens jazzede sangunivers. Vi skal arbejde med Jakobs egne arrangementer i jazz-stil af sange fra Lisa Ekdahl, Stevie Wonder og Annika Aakjær; Velkommen til et korstævne med bløde og lækre swingende toner.
Arrangeres af Kor72. Læs mere her.

MEGA-klassisk: Haydns Skabelsen – 3. marts + 8.-10. marts Viborg
Oratoriet Skabelsen bygger på første Mosebog og er en storslået hyldest til verdens tilblivelse. Værket fik kæmpe succes allerede i Haydns levetid, og det regnes for en af hans fornemste kompositioner. Søren Birch er instruktør og dirigent på projektet, som er et samarbejde med Orkester MidtVest. Vi synger det flotte værk til koncert i Viborg Domkirke søndag d. 10. marts med et stjernehold af solister: Frederikke Kampmann, sopran, Gerald Gerinck, tenor, og Steffen Bruun, bas.
Arrangeres af Kor72. Læs mere her.

Min sang til Danmark, med Tine Ohrt – 6. marts 2024 i Aalborg
Sange og sangskrivning spiller en vigtig rolle i den måde, vi ser og oplever hinanden og vores land på. I 2022 valgte DR 15 populære musikere og bad dem hver skrive deres egen sang til Danmark. Tine vil på denne lørdag dykke ned i flere af disse sange, som er skrevet af navne som Oh Land, Andreas Odbjerg, Anne Linnet, Malte Ebert, Sanne Salomonsen , Mads Langer og flere.
Arrangeres af Kor72. Læs mere her.

BIG IS BEAUTIFUL med Tina Dickow – d. 5.-7. april i København
Der er lagt op til en oplevelse af de helt store, når Big is Beautiful præsenterer en enestående koncert med Tina Dickow og Helgi Jónsson med band, suppleret med den store klang af 400 korsangere, dirigeret af Jens Johansen. Big is Beautiful-koncerten præsenterer et program med Dickows meget smukke og anmelderroste dansksprogede sange fra albummet Bitte små ryk fra 2022. Der vil dog også blive suppleret med sange fra Tina Dickows omfattende bagkatalog. Alle sangene arrangeres som sædvanligt af Jens Johansen.
Arrangeres af Kor72. Læs mere her.

Fra Tallis til Chilcott, med Jonas Rasmussen – 19-21 april i København
Sammen med Jonas Rasmussen og Kristoffer Fynbo er Kor72 igen klar til at udforske grænser i weekenden d. 19. – 21. april. Koret skal synge satser fra Tallis til Chilcott og undersøge grænserne for musikalske udtryk, når saxofonist og elektronisk musiker Kristoffer Fynbo leger med lyden af korets sang, der akkompagneres af saxofon eller elektroniske effekter til nogle af satserne.
Arrangeres af Kor72. Læs mere her.

Aarhus Vocal Festival – 17-20 maj 2024 i Aarhus
Aarhus Vocal Festival er tilbage i 2024 med inspirerende workshops, korkonkurrencer og koncerter under temaet Creation.
Arrangeres af Aarhus Vocal Festival. Læs mere her

Klassisk midsommerkor (koruge på Tisvilde Højskole) – 23.-29. juni 2024
Har du lyst til at stifte bekendtskab med og synge de store klassiske korværker, så er Klassisk Midsommerkor noget for dig. Kurset henvender sig til sangere med nogen nodekendskab, korerfaring og med veltrænede stemmer. Vi skal i år synge Faures meget smukke “Requiem” samt hans “Cantique de Jean Racine”. Ugen afsluttes med en koncert i Søborg Kirke, hvor der også vil medvirke 2 professionelle sangsolister og en professionel organist. Kurset ledes af dirigent og sanger Kim Glies Nandfred.
Arrangør: Tisvilde Højskole. Læs mere her

Sommerstævne i Tønder – 21-27 juli 2024 i Tønder
Sommerstævne i Tønder for hele familien fylder igen uge 30 i sommerferien 2024. Stævnet afholdes som sædvanlig med udgangspunkt på Tønder Gymnasium og breder sig ud over øvelokaler flere steder i Tønder by. Traditionen tro bliver der mulighed for at tage hele familien med.
Arrangeres af Kor72. Læs mere her.

Sensommerkor på Tisvilde Højskole – 30. aug. – 1. sept. 2024 – med Ole Jørgensen
Korweekend kun for kvinder. Sensommerkor på Tisvilde Højskole er for dig som har erfaring med at synge i kor, som synger rent og som gerne vil nyde et både muntert og ambitiøst kor-kursusophold, fuld af velklingende og varieret korsang for lige stemmer. Repertoiret består af skønsomt udvalgte sange af både rytmisk og klassisk karakter. Altsammen i spændende nye korsatser for lige stemmer. Noderne udarbejdes specifikt til kurset af Ole Jørgensen, som er kendt for sine velklingende og sangbare satser. Arrangør: Korsang.dk. Læs mere her.



Kender du til et korstævne som ikke står med i oversigten, er du velkommen til at skrive via kontaktformularen.