Sensommerkor på Liselund Højskole
11. – 13. september 2026
Eksklusiv korweekend for kvindestemmer.

Sensommerkor er for dig som:
- har erfaring med at synge i flerstemmigt kor
- synger rent med din stemmegruppe
- gerne vil nyde en intensiv og opløftende korweekend i hyggelige højskoleomgivelser, muntert selskab, med god mad, kaffe/te ad libitum og masser af velklingende korsang.
Vi danner et strålende kvindekor og optræder til sidst med en festlig koncert.
Repertoire
Repertoiret er varieret med skønne sange af både rytmisk og klassisk karakter. Korsatserne udarbejdes specifikt til kurset af Ole Jørgensen, som er kendt for sine velklingende og sangbare arrangementer.

Om instruktøren
Ole Jørgensen er dirigentuddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Malmö Academy of Music. Han dirigerer og arrangerer musik for både orkester og kor.
Han er chefdirigent for Den Danske Sinfonietta (professionelt kammerorkester), stifter af Københavns Korfestival og er kendt som instruktør ved mange korstævner.
Liselund Højskole
Slotsalleen 44
4200 Slagelse

Liselund Højskole har en stor koncertsal med god akustik, perfekt til korsang. Når vi ikke synger, kan du slappe af eller gå tur i højskolens skønne have, tage en kop kaffe/te i den hyggelige pejsestue og selvfølgelig nyde samværet og de gode måltider i spisesalen. Kaffe, te og vand følger med ad libitum, mens der kan tilkøbes øl og vin på stedet.



Der er både enkelt- og dobbeltværelser. Er I to som kan dele et dobbeltværelse, får I begge 500 kr. i rabat. Alle værelser har håndvask og en del har eget bad og toilet.
PROGRAM
Fredag
Indlogering fra kl 18
19:00 introduktion og korprøve
20:00 lidt at spise (aftenbolle)
20:30 korprøve
21:30 aftenhygge og sang fra højskolesangbogen
Lørdag
8:00 morgenmad
9:00 korprøve med pause 10:00-10:15
11:00 formiddagskaffe/te
11:30 korprøve
12:00 højskolens frokostbuffet
13:00 korprøve med pause 14:00-14:15
15:00 kaffe/te og hjemmelavet sødt
15:30 pause til at hvile, nyde omgivelserne
17:00 korprøve
18:00 højskolens aftenbuffet
19:00 korprøve
20:00 aftenhygge
Søndag
8:00 morgenmad
9:00 korprøve med pause 10:00-10:15
11:00 formiddagskaffe/te
11:30 korprøve
12:00 højskolens frokostbuffet
13:00 koncertopstilling og generalprøve
15:00 koncert
16:00 afslutningskaffe/te/småkager
Stemmegrupper
Vælg den gruppe, hvor din sangstemme befinder sig bedst.

Til sopraner om valg af Sopran 1 eller Sopran 2
Det handler ikke kun om, hvorvidt du kan nå de høje toner. Det handler om, i hvilket toneområde din stemme klinger bedst – din tessitura.
Hvis din stemme bliver anstrengt eller mister klang på de højere toner, så vælg Sopran 2. Det er en vigtig stemmegruppe, som er afgørende for korets skønhed. Jeg giver altid Sopran 2 spændende, smukke og sangbare linjer i mine satser.
Tilmelding
Hele kursusgebyret refunderes ved afbud helt frem til 6 uger før kursusstart.
Så du kan trygt tilmelde og sikre dig en plads.
Betaling
Husk først at trykke SEND TILMELDING i tilmeldingsblanketten ovenfor.
Herefter indbetaler du enten med bankoverførsel eller kortbetaling.
1) Bankoverførsel
– overfør kursusgebyret til konto: 5321 0000256730
– skriv dit navn i “besked til modtager”
– hvis banken beder om “navn på modtager”, så skriv: NS Koncertforening
2) Kortbetaling (+ billetgebyr)
– køb billet via dette link (klik)
Du får en bekræftelse via mail, når din tilmelding og indbetaling er registreret.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller problemer med tilmelding, er du velkommen til at ringe til Ole Jørgensen på tlf. 51 94 79 22 eller skrive via kontaktformularen.
Afbud
Ved afbud senest 6 uger før kursusstart, refunderes hele kursusgebyret
Ved afbud senest 4 uger før kursusstart, refunderes 75% af kursusgebyret
Ved afbud senest 2 uger før kursusstart, refunderes 50% af kursusgebyret
Ved senere afbud, ingen refundering
Afbestillingsforsikring
Hvis du vil forsikre dig helt frem til kursusstart, kan du tegne en afbestillingsforsikring hos forsikringsselskabet “europæiske” eller eventuelt hos dit eget forsikringsselskab.
En sådan forsikring skal som regel tegnes i forbindelse med tilmelding til kurset.
