Korstævne i Musikhuset – 8. okt. 2022

Korstævne i Musikhuset

Vær med til det første store korstævne i Musikhuset København

– Lørdag d. 8. oktober 2022 –

Festsalen – Musikhuset København

Det historiske palæ på Vesterbrogade (tidligere København Bymuseeum) er i dag blevet omdannet til Københavns nye musikhus: Musikhuset København. Her er en dejlig atmosfære og flere smukke og forrygende akustiske sale, som i dag bruges til koncerter.

Du har nu chancen for at være med til det første korstævne nogensinde i Musikhuset København. Det foregår i hjertet af Musikhuset: den store smukke festsal,

Ole Jørgensen med Den Danske Sinfonietta

Ole Jørgensen, korleder
Uddannet ved Århus Universitet, Malmö Musikhögskola og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Dirigent for Den Danske Sinfonietta, arrangerer kor- og orkestermusik og arbejder som instruktør ved diverse kor og korstævner.

Repertoire
Jeg lægger vægt på, at stævnet er fuld af musik og at vi får sunget så meget som muligt. Glæd dig til et varieret repertoire af gode sange og rytmiske klassikere i helt nye arrangementer. Korsatserne er sangbare og kan læres indenfor tidsrammen, så vi hurtigt kommer i gang med at arbejde musikalsk og lave flot kormusik sammen.

Til sidst optræder vi i Musikhusets festsal med en uformel eftermiddagskoncert, hvortil du frit kan invitere egne gæster.

Deltagerne
Arrangementet er for alle korsangere på almindeligt amatør-niveau. Du behøver ikke at have en stor sangstemme, men jeg forventer at du kan synge rent/samstemmigt med din stemmegruppe. Nodelæsning er en fordel, men ikke en forudsætning – satserne kan læres på øret og jeg sørger for grundig indstudering.

Festsalen – Musikhuset København

“En vidunderlig dag med sang, grin og dejligt gensyn med sangere, man tidligere har sunget sammen med 🎶🎵❤️ Jeg ser frem til kommende arrangementer og anbefaler alle, der holder af korsang, til at holde øje med hvad der sker på korsang.dk 🎶 – Lene Scharff

“I dag har været en fantastisk dag i korsang.dk- regi 😍 🎶 90 skønne sangere har øvet og fremført dejlige sange under kyndig, professionel og inspirerende ledelse af Ole Jørgensen 🎶 😀 👍 1000 tak for en skøn dag 🎶 😀 – Susanne Klitt

Program
● Kl 9:30 åbner dørene til festsalen i Musikhuset København. Nodehæfterne ligger klar og I kan udvælge jeres pladser og nyde stemningen, inden det hele går i gang.

● Kl 10 er der opvarmning og Ole præsenterer musikken vi skal arbejde med.
Herefter går kor-arbejdet i gang.

● Undervejs frokost- og passende kaffe/te-pauser.

● Til sidst afslutning med vores egen eftermiddagskoncert. Det er muligt at invitere venner og familie som publikum til afslutningskoncerten. Vi er færdige kl 17.

Adresse
Musikhuset København
Vesterbrogade 59
1620 København

Musikhuset ligger nær Vesterbro Torv og Det Ny Teater. Gåafstand fra Vesterport Station og Hovedbanegården. Kort: Google maps .

Afmelding
Du kan frit afmelde og få deltagergebyret retur indtil 4 uger før stævnet

Stævnegebyr
Ikke-medlem: kr. 600
Medlem* af korsang.dk: kr. 450

*Er du ikke medlem, kan du blive det her: gratis medlemskab

Tilmeld dig Korstævne i Musikhuset her:

Betaling
– Mobilepay: 51 94 79 22
(hvis du betaler for en anden, så skriv navnet i mobilepay-betalingen)

– Betalingskort (+10 kr gebyr): KLIK HER for at betale med betalingskort