30. august – 1. september 2024
NYHED: Eksklusivt korkursus for kvindestemmer i sensommeren 2024
Sensommerkor på Tisvilde Højskole er for dig:
- som har erfaring med at synge i kor som sopran, mezzo eller alt
- som synger rent
- som gerne vil nyde et både muntert og ambitiøst kor-kursusophold, fuld af velklingende korsang for lige stemmer.
Kursusdeltagerne danner et kvindekor (lige stemmer) med op til 12 sangere i hver stemmegruppe.


Repertoiret er varieret med skønsomt udvalgte sange af både rytmisk og klassisk karakter, altsammen i spændende nye kor-arrangementer for lige stemmer/kvindekor. Noderne udarbejdes specifikt til kurset af Ole Jørgensen, som er kendt for sine velklingende og sangbare korsatser.

Om instruktøren
Ole Jørgensen er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, dirigent for Den Danske Sinfonietta, nodearrangør og instruktør ved diverse korstævner og kor i hovedstadsområdet.
Pt arbejder han som arrangør og dirigent for Dania-koret, som består af tidligere medlemmer af DR Pigekoret. Dette er en medvirkende inspiration til at lave Sensommerkor for lige stemmer.
Tisvilde Højskole har til huse i en fint gammelt badehotel fra 1912, som rummer en dejlig lys spisesal, en hyggelig dagligstue med flygel, bibliotek, foredragssale med direkte adgang til møblerede terrasser, hyggelige, lyse værelser og en fantastisk have med pavillon, havebassin, livsnyderbænke og gode tænkekroge.


Højskolen ligger i smørhullet af den gamle fiskerby Tisvildeleje – lige overfor Tisvildeleje station, med hyggelige cafeer, glaspusterier, kunstgallerier, det fantastiske Tisvilde Hegn og Kattegat som bruser og bølger for enden af hovedgaden.
Højskolen har hjælpsomme medarbejdere og et grønt og varieret køkken, der fremtryller lækre, årstidsbestemte retter og går ind for økologi, gode råvarer og eget hjemmebag.


PROGRAM (udkast)
Fredag d. 30. august
– Indlogering fra kl 18 og frem
– kl 19 aftenkaffe/te
– korprøve
– aftenhygge
Lørdag d. 31. august
– morgenmad
– korprøve
– formiddagskaffe
– korprøve
– varm middagsmad (2 retters menu)
– pause / mulighed for gåtur i lokalområdet
– korprøve
– eftermiddagskaffe
– korprøve
– pause / mulighed for gåtur i lokalområdet
– aftenbuffet
– korprøve
– aftenhygge
Søndag d. 1. sept.
– morgenmad
– korprøve
– formiddagskaffe
– korprøve
– frokost
– korprøve / generalprøve
– koncert i Tibirke Kirke
– hjemrejse sidst på eftermiddagen
Kursusgebyr
Enkeltværelse inkl. fuld forplejning: kr. 2.950,-
Delt dobbeltværelse inkl. fuld forplejning: kr. 2.650,-
Hjemmeboende, inkl. fuld forplejning: kr. 2.350,-
Tryg tilmelding
Du kan frit afbestille og få hele kursusgebyret retur indtil 30 dage før kursusstart.
Ønsker du at tegne en afbudsforsikring som gælder helt frem til kursusstart, kan du skrive til mig via kontaktformularen.
OBS: Mezzo og Alt (inkl. værelse) er fuldtegnet, men du kan komme på ventelisten.
– som hjemmeboende er der fortsat plads i alle stemmegrupper.