Nytårskoncertstævne 2022


Nytårskoncertstævne med Den Danske Sinfonietta
– januar 2022 – datoer annonceres senere – tilmelding er åben –

Orkester:
Den Danske Sinfonietta
Kor:
Nytårskoncertkoret (stævnekoret)
Solist:
Angelica Asp (sopran)
Dirigent:
Ole Jørgensen

Nytårskoncert med Den Danske Sinfonietta
Den Danske Sinfonietta er et professionelt ensemble, som de seneste år har markeret sig med ny-orkestreringer af populære klassikere, koncerter med kor og projekter som inddrager børn. Orkestret arbejder på tværs af genrer, både indenfor det klassiske felt, samt musical, opera, film-musik og nyere tids populærmusik, arrangeret for klassiske instrumenter.

Nytårskoncert med kor og orkester
Nu har du chancen for at synge sammen med Den Danske Sinfonietta, når Korsang.dk arrangerer nytårskoncert-stævne i KoncertKirken. Lørdag er afsat til ren korprøve og om søndagen støder orkesteret til. Til sidst optræder vi med en farverig nytårskoncert i KoncertKirken.

Om KoncertKirken
KoncertKirken er et af Københavns dejligste koncertsteder. Her optræder adskillige anerkendte ensembler og stedet bruges ofte til musikoptagelser, pga. den fremragende akustik. Rummet er stemningsfuldt og perfekt til korsang.

Når baren åbner, publikum finder plads og scenelyset tændes, danner KoncertKirken den perfekte ramme for en festlig nytårskoncert.

Om koncerten
Koncertprogrammet bliver varieret, med vægt på populære hits. Først og fremmest festlige numre med stævnekoret og orkesterledsagelse. Dertil orkester-stykker på ægte og festlig nytårs-Wiener-manér og solist-indslag med sangerinden Angelica Asp.

Kor-repertoiret vil være af både populær-klassisk og rytmisk karakter og arrangeret særligt til lejligheden for stævnekoret og Den Danske Sinfonietta. Det endelige program annonceres senere.

Om instruktøren
Ole Jørgensen er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Malmö Academy of Music. Han er dirigent ved Den Danske Sinfonietta, instruktør ved diverse kor-stævner og tilknyttet dirigent og korsats-arrangør for en række kor i hovedstadsområdet.

Ole Jørgensen arrangerer alle korsatser og sørger for, at repertoiret helt sikkert kan læres i løbet af stævnet, så alle føler sig trygge og klar til at synge den store nytårskoncert om søndagen.

Niveau
Nytårskoncertstævnet er for alle korsangere på almindeligt amatør-niveau.

God offentlig transport
Der er ca. 15 min. gåafstand til KoncertKirken fra Nørreport Station (S-tog og Metro). Der er også flere busser som kører stort set lige til døren: 5C, 1A, 3A, 350S. Kort: Google maps

Stævnegebyr
kr. 600,- (standard)

Medlemspris* (early bird rabat ved tidlig tilmelding)
kr. 450,-

*Er du endnu ikke medlem af Korsang.dk, kan du blive det her: gratis medlemskab

Tilmeld dig Nytårskoncertstævne med Den Danske Sinfonietta nedenfor:

Betaling
– Mobilepay: 51 94 79 22 
(hvis du betaler for en anden, så skriv navnet i mobilebetalingen)

– Betalingskort (virker evt ikke pt): KLIK HER for at betale med kort